Hent inspiration

Skal det være attraktivt at bo og leve i Randers Kommunes landsbyer, kan lokale initiativer skabe positiv udvikling, som borgerne føler ejerskab for. Få inspiration her.

Inspiration på kort

Randers Kommune vil gerne gøre det nemmere at finde relevante oplysninger om kommunens byer, landsbyer og landdistrikter. Derfor er der lavet et resursekort, som løbende opdateres med nye data og oplysninger.

Der er stadig mange oplysninger, data og henvisninger der skal tilføjes kortet, men det er en lang proces, at få indsamlet og kvalificeret det hele. Derfor opdateres kortet løbende, og må ikke opfattes som statisk.

Har du idéer til oplysninger du kunne tænke dig blev tilgængeligt i kortet, kan du kontakte sende en mail til landdistriktsservice@randers.dk.

Kortet indeholder allerede mange oplysninger om vores byer, landsbyer og landdistrikter, og kan give et overblik over hvordan det står til de forskellige steder. Er der befolkningstilvækst? er der offentlig service? En butik? Hvor mange virksomheder og arbejdspladser er der?

Ønsket er at kortet kommer til at fungere som et værkstøj hvor borgere og landsbyer kan søge inspiration om gennemførte og igangværende projekter i de forskellige landsbyer og søge kontaktoplysninger på hinanden. Det vil også være et redskab for den kommunale administration for at få overblik og skabe helhed over landdistriktet i Randers kommune.

På sigt kan kortet også blive et udstillingsvindue for kommunens landsbyer, hvorved det får et bosætningsformål. Der kan laves små videoklip med borgere der fortæller om byen, ligesom links til byernes hjemmesider, giver landsbyerne mulighed for selv at fortælle mere om hvorfor de er attraktive.

Du finder kortet her.

Her finder du en vejledning til kortet.

Søg inspiration i andre landsbyers udviklingsplaner

Inspiration i evalueringsskemaer

Nedenfor findes links til evalueringer som projektholdere har lavet på baggrund af erfaringer fra projekter der har fået støtte af Landsbypuljen.

Region Midts Vidensportal for landdistrikter

Region Midt har samlet en masse viden og inspiration på deres hjemmeside om landdistrikterne.

Gå til Landsbyviden.rm.dk her

Andre steder at finde inspiration

Se mere under "Om landdistriktsudvikling"

Læs om Områdefornyelse