Ungdomsuddannelser

Hvilke muligheder har du for at kombinere sport og uddannelse på de randrusianske ungdomsuddannelser

Få din ungdomsuddannelse, mens du udvikler dig sportsligt  

Som RTEatlet får du mulighed for at kombinere din ungdomsuddannelse med din træning.

I Randers kommune har vi en række ungdomsuddannelser som RTE har indgået et samarbejde med:

  • HF & VUC
  • Statsskolen
  • Tradium

På de tre ungdomsuddannelser tilbydes der specielle forløb og/eller muligheder for RTEatleter. Fælles for dem alle er, at der findes talent-koordinatorer på uddannelsesinstitutionerne, som hjælper RETatleterne med, at finde den bedst-mulige vej igennem uddannelsen.

Hertil er det muligt at vælge linjer, hvor der er skemafrit hver tirsdag og torsdag således, at RTEatleterne har mulighed for at deltage i Atlet Akademiet.

På institutionerne er der en grundlæggende forståelse for at imødekomme dine behov for at kunne deltage i træning, træningsophold og konkurrencer, samt at hjælpe dig med tiltag som støtter op omkring dit evt. fravær. Endeligt er der en løbende dialog mellem talent-koordinatoren og klubtræner, således at fx træningsophold kan planlægges i forhold til eksamener, afleveringer og andre skoleaktiviteter.

Nedenfor kan du læse mere om de tre ungdomsuddannelser:

Randers HF og VUC tilbyder 2-årig HF, samt HF-enkeltfag og AVU (almen Voksen Udd.). Randers HF og VUC har gennem årene haft en række positive erfaringer med eliteidrætsudøvere. Det er muligt at tilrettelægge en særlig uddannelsesplan, som passer til den enkelte kursists behov. For RTE og Team Danmark kursister er det bl.a. muligt at tilrettelægge en fuld HF over 3 år.

Kontaktperson: Henrik M. Nygaard, tlf.: 25 22 39 95, NY@randershfvuc.dk

Læs mere om skolens tilbud her.

Randers Statsskole tilbyder studentereksamen (STX), og skolen blev i 2016 udnævnt til officiel Team Danmark uddannelsespartner. Randers Statsskole udbyder to studieretninger med mulighed for morgentræning - tirsdag og torsdag.

Kontaktperson: Ulla Frederiksen, uf@rs-gym.dk

Læs mere om skolens tilbud her.

Tradium er udnævnt Team Danmark uddannelsespartner og tilbyder både gymnasieuddannelser (HHX og HTX) og erhvervsuddannelser (EUD/EUX). Handelsgymnasiet har i samarbejde med Randers Realskole igennem en lang årrække arbejdet for at lave de bedste vilkår for eliteidrætsudøvere. Denne indsats er samlet i Randers ElitesportCollege.

Kontaktperson, Tradium: Mathias Bak Andersen, tlf.: 2682 2002, bak@Tradium.dk

Læs mere om Tradiums tilbud her.