Kulturpris 2020 - indstil din kandidat

Hvert andet år uddeler Randers Kommune og Kulturelt Samvirke en pris til det lokale kulturliv. Forslag til prismodtagere kan indsendes via nedenstående formular.

Hvem har i de sidste to år gjort en særlig indsats for kulturen i Randers? 

Randers markerer sig ofte som en stærk kulturby med oplevelser og events af høj kvalitet. Rundt om i kommunen er der et rigt vækstlag og et aktivt foreningsliv, ligesom professionelle kulturinstitutioner sammen med turistseværdigheder og andre bidrager til mange kulturelle oplevelser.

For at påskønne det engagement og initiativ, der findes rundt om i det lokale kulturliv, har Randers Kommune indstiftet en kulturpris sammen med Kulturelt Samvirke. Prisen kan gå til en person eller en institution, der med sit engagement fortjener at blive fremhævet og belønnet for sin indsats.

Med prisen følger 10.000 kroner og en gave fra Kulturelt Samvirke. Tidligere er så forskellige prismodtager som Jennumparkens Børnekor, Café von Hatten, Remida og Randers Teaterforening blevet hædret med prisen. Kulturprisen blev første gang uddelt i 2002.

Indtast dit forslag inden fredag den 20. november kl. 9. Herefter vil priskomiteen vurdere alle forslagene. Komitéen består af formand og næstformand i Sundheds-, idræts- og kulturudvalget samt to medlemmer udpeget af Kulturelt Samvirke.