Talentværket præsenterer ID:2020 - About People

Den 5. november 2020 præsenterer 80 unge kulturtalenter fra Randers og omegn et spændende og nytænkende kulturformat.

Årets præsentation bliver  skabt ved hjælp af video-mediet. De 80 unge aktører optager ni forskellige film, som bliver præsenteret digitalt den 5. november.

Derudover planlægger Talentværket en videogalla på fire forskellige scener, hvor de forskellige udtryksformer får lov at smelte sammen.   Det foregår på scener fordelt på henholdsvis Randers Teater, Turbinen, Randers Musikskole og Værket.

Et felt af professionelle kulturinstitutioner fra Randers, nemlig Randers Teater, Randers Kunstmuseum, Randers Musikskole og spillestedet Turbinen er gået sammen med uddannelsesstederne Randers Statsskole, Paderup Gymnasium og Randers HF/VUC for at arbejde målrettet med talentudvikling blandt de håndplukkede unge talenter i kommunen.

Formålet med Talentværket er at give de spirende talenter inden for musik, teater, dans og kunst et platform, som de kan bruge til at udvikle sig. Det er med andre ord et projekt, der fokuserer på kulturbranchens vækstlag.

Årets Tema

Årets tema er bestemt at de unge selv og hedder About People. Et tema, der både kan åbne op for personlige fortællinger og vilde eventyr. De cirka 80 unge talenter er fordelt på otte forskellige hold, så der er lagt op til flere spændende fortolkninger af emnet.

Følg med Behind The Scenes

Kig med i forberedelserne på   https://www.instagram.com/id.talentudvikling hvor de unge selv deler deres tanker og oplevelser behind the scenes.

Læs pressemeddelelse om projektet her 

Billetter

Hold øje med denne side! Her vil der op til præmieren kunne bestilles billetter til de fire sceneshows fordelt på hhv. Randers Teater, Turbinen, Værket og Randers Musikskole.  Billetterne bliver gratis.