Aktiviteter

Der er forskellige aktiviteter på ældrecentrene. På grund af corona er aktiviteterne dog skiftende og midlertidige for tiden.

På grund af corona skal vi overholde en del særlige regler for vores aktiviteter på plejehjemmene, så vi passer godt på vores beboere.

Det betyder bl.a. at vi kun tilbyder skiftende, midlertidige tilbud lige nu og på små hold. De tilbud kan desværre ikke findes på vores hjemmeside.

Du er derfor velkommen til at ringe eller skrive til frivilligguiden på dit nærmeste center og høre hvilke tilbud, du kan og må deltage i.

De aktiviteter, der normalt præsenteres her på siden, er nogle, som alle interesserede kan deltage i, hvis de har lyst. Ofte skal du dog tilmelde dig, og nogle gange er der et maks. antal deltagere til en aktivitet.

Deltagerne er oftest ældre borgere (pensionister og efterlønnere), men der er ingen aldersgrænse. For at kunne deltage i aktiviteterne skal du have et vist funktionsniveau, for eksempel skal du selv kunne gå på toilet, medmindre du har en hjælper med.

Aktiviteterne understøtter din livskvalitet og behov for at indgå i en social sammenhæng.

Eksempler på aktiviteter er kortspil, sang, underholdning, madklub, gymnastik, gåtursgruppe, petanque, fredagsbar, strikkeklub m.m.

Du kan ikke få bevilget kørsel til disse aktiviteter.

Visiterede tilbud

Har du brug for træning eller aktivitet, som skal hjælpe dig med at vedligeholde dit funktionsniveau fysisk, psykisk og/eller socialt, kan du blive visiteret til dette.

Læs mere om visiterede tilbud her.