Kvarterer

I udviklingsplanen har vi opdelt midtbyen i 6 områder, som har potentiale til at udvikle sig forskelligt.

De 6 kvarterer skal hver især styrkes. Derfor vil vi opdatere kommuneplanen og de lokalplaner, der er blevet utidssvarende.

Den historiske bykerne skal fortsat være mødestedet og rammen om handelslivet, restauranter og inviterende stueetager.

Langs Østervold og op ad Mariagervej ligger en perlerække af kultur- og uddannelsesinstitutioner samt større byrum, der kan danne rammen om arrangementer, og i Sømmen flettes midtbyen sammen med Byen til Vandet. Her sætter Byen til Vandet takten, og fokus er på gode forbindelser mellem det nye og det gamle.

I de øvrige kvarterer ser vi, at der kommer flere boliger - også i stueetagerne - sammen med et blandet udvalg af byerhverv.