Randers Kommunes model for styring og økonomisk decentralisering, Randersmodellen, blev vedtaget i 2006 som overordnet styringsmodel for Ny Randers Kommune. Igennem årene er modellen blevet justeret, hvor den seneste revision af modellen er blevet gennemført med henblik på implementering i byrådsperioden 2022-2025. Den reviderede model blev godkendt af byrådet d. 21. juni 2021 og vil blive fremlagt til endelig godkendelse for det nye byråd primo 2022.
Formålet med modellen er at give Byrådet mulighed for at styre kommunen via aftaler med de enkelte aftaleenheder og samtidig give et vidt råderum til de decentrale kommunale ledere og medarbejdere.
De overordnede principper bag Randersmodellen er:
- Central styring – decentral ledelse
- Brugerorientering og borgerinvolvering
- Faglighed, kvalitet og helhed
- Effektivitet
Overordnet består modellen af 4 elementer:
- Byrådets vision og overordnede målsætninger
- Politikker
- Kompetenceplan, styringsprincipper og organisering
- Aftaler mellem Byrådet og aftaleenhederne
Aftaler og dialog
Randersmodellen hviler på to søjler: Aftalestyring og økonomisk decentralisering.
Byrådet indgår aftaler med samtlige arbejdspladser, de såkaldte aftaleenheder. En aftaleenhed kan fx være en børnehave, en skole, pasning af parker og kirkegårde, områdecentre eller biblioteket. Alle disse enheder har en rolle i opfyldelsen af politisk fastsatte politikker og målsætninger.
Minimum hvert fjerde år har fagudvalget en dialog med aftaleenhederne, hvor det drøftes, om og hvordan mål og indsatser i aftalen er indfriet. I den forbindelse indgås der også en ny aftale.
Medarbejdere og brugere inddrages
I Randersmodellen er det et gennemgående princip, at medarbejderne inddrages i væsentlige beslutninger, som vedrører den daglige drift. Lederen af aftaleenheden skal i forbindelse med forberedelse, indgåelse og udformning af aftalen inddrage medarbejderne via det lokale MED-udvalg, ligesom repræsentanter for medarbejderne sammen med lederen deltager til selve dialogmødet med fagudvalget. Også brugerne - via de formelle samarbejdsorganer, f.eks. brugerbestyrelser - skal inddrages.
Endelig er det en del af modellen, at ledere, bestyrelser og medarbejdere skal have de rigtige værktøjer og uddannelse til at bruge modellen.
Justering af Randersmodellen
Randersmodellen 2.0 indebærer følgende ændringer i forhold til den tidligere model:
- Forenkling af målstyring ved at afskaffe sektorspecifikke budgetmål
- Længden for aftaleperioden med aftaleenhederne fastsættes i udgangspunktet til 4 år frem for de tidligere 2-4 år
- Det tydeliggøres, at aftalernes status ikke tilsidesætter det normale ledelseshierarki eller ledelsesretten
- Tydeliggørelse af direktionens rolle
- Der gives mulighed for at give aftaleenheder dispensation fra kravet om afvikling af underskud
Forud for Randersmodellen 2.0 besluttede Byrådet den 26. februar 2018 at justere Randersmodellen på følgende punkter:
- Der indføres en asymmetrisk overførselsgrænse, som tillader overskud efter hidtidig praksis, men hvor aftaleenhedernes mulighed for at stifte og overføre gæld mellem budgetårene indskrænkes (se figuren nedenfor)
- Der kan fremover indgås to- eller fireårige aftaler med aftaleenhederne
- Aftaler indgås og opdateres i en kadence, hvor nye aftaler træder i kraft 1 år inde i en ny byrådsperiode
|
Over-/underskud |
Indikator |
Bemærkning |
|
Overskud over 5 % |
Grøn |
Årsag til overskuddet (og plan for anvendelse) beskrives i forbindelse med årsregnskabet |
|
Overskud mellem 0 og 5 % |
Grøn |
Ingen krav om beskrivelse |
|
Underskud mellem 0 og 5 % |
Gul |
Der laves en handleplan, hvor gæld skal afvikles det følgende år* |
|
Underskud over 5 % |
Rød |
Der skal laves en handleplan og gælden skal afvikles - i særlige tilfælde over max 3 år.* |
*Såfremt handleplanen ikke overholdes kan de økonomiske frihedsgrader i Randersmodellen sættes ud af kraft.