Flydende husdyrgødning

En forsvarlig opbevaring og udbringning af husdyrgødning er vigtig for at undgå lugtgener og skader på natur og miljø.

Opbevaring

Gødning fra husdyr indeholder nyttige næringsstoffer som er grundlaget for dyrkning af afgrøder på markerne. Det er vigtigt at den flydende gødning opbevares på forsvarlig vis, for at undgå lugtgener og skader på miljø og natur.

Reglerne om opbevaring af flydende husdyrgødning står i kapitel 8 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Beholdere til flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand med en kapacitet på 100 m³ eller derover, skal mindst hvert 10. år kontrolleres for styrke og tæthed. Ligger beholderen under 100 m fra åbne vandløb eller søer over 100 m2 skal beholderkontrol foretages hvert 5. år.

Den ansvarlige for driften af tanken skal selv melde beholderen til kontrol og betale alle udgifter. Tilmeldelse til kontrol skal ske senest 6 måneder før udløb af 5/10 års perioden.

Hvis beholderen i stedet tages ud af drift, skal det anmeldes til Randers Kommune.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Landbrugsgruppen via e-mail landbrug@randers.dk.

Udbringning

Ligeledes skal udbringning ske på forsvarlig vis, så der ikke opstår unødvendige gener eller skader på naturen. Som noget nyt gælder pr. 1. august 2017 at flydende husdyrgødning skal nedfældes inden for 20 m fra kategori 1-natur.

Regler for udbringning af flydende husdyrgødning står i kapitel 10 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen.