Vintertjeneste på institutioner og offentlige arealer

De steder hvor kommunen ejer ejendomme i byerne som skoler og plejehjem, har kommunen, ligesom dig, pligt til at salte og rydde fortovet ud for ejendommen.

Hvem gør det?

Det er som udgangspunkt Randers Kommunes Ejendomsservice, der har ansvaret for, og udfører snerydningen og saltningen ved Randers Kommunes vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem m.m.. Ved parkerne er det som udgangspunkt Kultur og Fritid. De kan så enten selv stå for arbejdet eller have indgået en aftale med en entreprenør.

Hvis det ikke bliver gjort

Hvis du mener, at snerydningen eller saltningen ikke udføres som den burde ved kommunens ejendomme, skal du kontakte Randers Kommunes Ejendomsservice direkte.

Øvrige fortove hører enten under grundejerpligter eller er undtaget for pligten på grund af den ringe færdsel.

Særligt om skolegårde

Som udgangspunkt bliver der IKKE udført sne- og glatførebekæmpelse i Randers Kommunes skolegårde i skolernes juleferier og vinterferier. Færdsel i skolegårdene er derfor på eget ansvar. 

Fortove langs veje, der er omfattet af kommunens grundejerforpligtelser, vil selvfølgelig fortsat være omfattet af den daglige sne- og glatførebekæmpelse.