Unge 16-18 år

For unge på 16 og 17 år findes den særlige mulighed, at tandplejen kan modtages hos privat tandlæge. Det er også gratis.

Hvis man ønsker at modtage tandpleje hos en privat tandlæge, skal den kommunale tandpleje underrettes, inden en behandling hos en privat praktiserende tandlæge kan påbegyndes og honoreres.

Man kan altid vælge tilbage til den kommunale tandpleje, indtil man fylder 18 år.

Tandlægevalg 18 år

Tandplejen er for børn og unge under 18 år, men det er vigtigt at forsætte med at gå regelmæssigt til tandlæge, også efter man er fyldt 18 år.

Ved den sidste undersøgelse inden 18 år vil vi gerne vide, hvilken tandlæge du vælger at gå hos fremover.

Vi sender et brev til tandlægen, og næste gang du skal til undersøgelse, vil indkaldelsen automatisk ske derfra, så du ikke selv behøver at huske på det.

Medlem af Danmark og en tandforsikring?

Det er ikke længere gratis at gå til tandlæge, efter du er fyldt 18 år.

Er du medlem af Sygeforsikring Danmark kan du få tilskud til tandlægeregningen, og når du er mellem 18 og 25 år får du endda dækket nogle ydelser 100%.

Læs mere på Sygeforsikring Danmarks hjemmeside.

Vi anbefaler også at tegne en ulykkesforsikring, som dækker tandskader.