Igangværende projekter

Her kan du læse om de projekter, der aktuelt er i gang i Randers Sundhedscenter.

Future Patient er et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet, hvor hjerterehabiliteringsteamet sammen med Randers borgere har deltaget i workshops for at udvikle en interaktiv webportal. Derudover er der afprøvet telemonitoreringsløsninger på eks. fysisk aktivitet. Frem til sommer 2018 bidrager Rehabiliteringsenheden med at rekruttere borgere til at teste og anvende webportalen.

Læs mere om projektet her.

Hånden på Hjertet er et PhD-projekt over en periode på tre år. Rehabiliteringsenheden deltager på klinisk og ledelsesmæssigt niveau. Formålet med projektet er at finde løsninger til de borgere, der ressourcemæssigt står svagere end andre.

Hånden på Hjertet afdækker borgernes sundhedskompetencer (eng.: Health literacy) og udvikler på den baggrund forbedringstiltag i tilbuddet efter hjertesygdom i rehabiliteringsenheden. Borgere, medarbejdere og ledere inddrages aktivt i hele processen.

Projektets spørgeskemaundersøgelse er netop færdig og 187 borgere deltog. Forskere fra Aarhus Universitet er nu i samarbejde med rehabiliteringsenheden og borgere med hjertesygdom i gang med at analysere resultaterne.

Læs mere om projektet her.

Lærings- og mestringsprojektet indebærer en større undersøgelse, hvor 12 kommuner i Region Midt er gået sammen for at se på hvilke effekt, det medfører når man inviterer hjertesyge borgere ind som erfarne rollemodeller i et rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringsenheden indgår i kontrol gruppen og dataindsamlingen løber fra 1/8-2018-31/7-2019.

Læs mere om projektet her.

Sundhedsfremmeenheden deltager i udviklingsprojekt, fra medio 2017 til januar 2019, hvor der testes en app-løsning med sundhedsprofessionelle vejledere, der støtter borgere til at nå i mål med deres livsstilsændring.

Læs mere om projektet her.

Tjek dit helbred er et forskningsprojekt mellem Randers Kommune, Region Midt og Almen Medicin fra Århus Universitet. Det er et sundhedsfremmeprojekt, der undersøger, hvilken betydning helbredstjek, lægesamtaler og opfølgende sundhedstilbud har for sundhedstilstanden her og nu samt på sigt.

Helbredstjekket tilbydes til alle kommunens borgere mellem 30 og 49 år over en 5-årig periode.

Læs mere om projektet her.

Tandreguleringsafdelingen og røntgenafdelingen på Tandlægeskolen i Aarhus forsker i effekten af 3D-scanningsbilleder af fejllejrede overkæbehjørnetænder versus almindelig teknik. Formålet er at finde ud af om det har nogle konsekvenser for behandlingsplanlægningen. Fortsætter 2016-18.

Sammen med Københavns Tandlægeskole afprøves ny teknik, der kan forebygge rodbehandlinger.

Gradvis ekscavering (delvis fjernelse af blødt tandvæv) af caries "one step" versus samme "two step".

Man ønsker at undersøge, om det at gå ned i en tand én gang er bedre end to gange - som er det, man anbefaler lige nu.

Fire medarbejdere, to tandlæger og to tandplejere deltager i SEALANT-DK.

Dette er en opfølgning på SEAL-DK, der var det forskningsprojekt, som gør, at der lakeres over caries. SEALANT-forskningen afprøver seks forskellige lakeringsmaterialer.

Det er Tandlægeskolen i København, der styrer projektet.

Forventes afsluttet 2016, hvis der er tilstrækkeligt materiale = antal lakerede tænder.