Psykiatriplan 2018-2021

Psykiatriplan 2018-2021 er en helhedsorienteret socialpsykiatrisk indsats, hvor psykisk sårbare borgere udvikler sig.

Psykiatriplan 2018 består af et strategigrundlag, beskrivelse af målgruppen voksne borgere 18 år+ samt 8 indsatsområder med tilhørerende aktiviteter og tiltag.

Center for Psykiatriindsats leverer hovedparten af ydelserne på psykiatriområdet og har derfor ansvaret for implementeringen af planen.

Psykiatriplan 2018 blev vedtaget af byrådet den 14. maj 2018. Planen er gældende for perioden 2018 til 2021 og er en udmøntning af Politik for borgere med særlige behov.

Psykiatriplan 2018 er en videreudvikling af Randers Kommunes første psykiatriplan fra 2013 og bygger på strategierne og erfaringer derfra.