Frivillig på børn- og ungeområdet

Der er rigtig mange muligheder for at arbejde som frivillig på børn- og ungeområdet.

Som frivillig kan du også gøre en kæmpe forskel for børn og unge, der har det svært.

Fritidsområdet

Hvis du kunne tænke dig at være fodboldtræner, spejderleder eller frivillig inden for andre fritidsaktiviteter, så find din vej ind gennem linket herunder:

Bliv frivillig i Røde Kors Ungdom

Røde Kors Ungdom laver én gang ugentligt aktiviteter med børnene på eller uden for Randers Krisecenter. Hvis du ønsker at blive frivillig i Røde Kors Ungdom, kan du kontakte formanden for Røde Kors Ungdom i Randers Dina G. Thomsen på tlf. 5325 1079 eller leder af Randers Krisecenter Hanne Willemoes tlf. 8915 4490.

Bliv støtte for tidligere anbragte unge

Efterværns Venner er en lille frivillig forening, der engagerer sig i forskellige aktiviteter med tidligere anbragte unge mellem 17½ og 23 år. Arbejdet består af et månedligt fællesarrangement, hvor Efterværns venner laver mad og hygger med de unge samt fx klatreture, latterklub, biografture, weekendture, vinterbadning - alt hvad du som frivillig har lyst til at lave. Derudover består arbejdet af nogle årlige bestyrelsesmøder i foreningen. Du kan også arbejde med fundraising og PR.

Hvis du ønsker at blive en del af en engageret forening og gøre en forskel for en fantastisk gruppe unge mennesker kan du kontakte: Tommy Schytte på tommy@forhjul.dk eller mobil  4074 8484.

Red Barnets lokalforening og genbrugsbutik

I Lokalforeningen er der blandt andet en familie oplevelsesklub og en genbrugsbutik, og der bliver afholdt sommerlejre. De vil meget gerne høre fra dig, hvad enten du har lyst til at være frivillig i klubben/på lejren/i butikken eller bare til at hjælpe lidt en gang imellem, fx med at hverve indsamlere til Landsindsamlingen.
Du kan være med til at gøre en masse for udsatte børn i Randers og du bliver en del af et dejligt fællesskab med støtte, sparring, kurser og hygge.