Bestilling af mini COVID-19 startpakker

Her kan du bestille mini COVID-startpakker til din forening

Hvem kan bestille?

Folkeoplysende foreninger under Kultur og Fritid i Randers Kommune har muligheden for at bestille ministartpakker indeholdende overflade-desinficerende middel og håndsprit.

Der kan bestilles frem til d. 1. oktober.

Hvad kan der bestilles?

Der kan bestilles mini startpakker indeholdende overflade-desinficerende middel og håndsprit.
Overflade-desinficerende middel skal kun bruges til at tørre overflader af efter brug og er således ikke til afspritning af hænder.
Brug kun håndsprit til hænderne.

Der følger også en pakke klude med 10 stykker, som kan vaskes og genbruges.

Opbevaring af sprit

Foreningerne er selv ansvarlige for at opbevare det overflade-desinficerende middel.
Hvis foreninger bruger skole faciliteter, er det vigtigt, at det overflade-desinficerende middel opbevares, så det ikke er tilgængeligt for børn og unge.  Der er desuden en række lovkrav omkring opbevaring af sprit, som kan læses her

Afhentning

Vi sender en mail, når mini startpakkerne er klar til afhentning.
Bemærk dog, at der kan gå nogle dage efter tidsfristen er udløbet, før startpakkerne er klar til afhentning. 

OBS. På grund af corona situationen er vi i øjeblikket hjemsendt, og udleveringen kan komme til at foregå i begrænsede tidsrum

Afhentning foregår i Trykkeriet på Laksetorvet 1. Indgang til Trykkeriet findes ved Odinsgade 5.