Betaling af ejendomsskat

På denne side kan du læse om de forskellige måder, du kan betale din ejendomsskat på.

Det er ikke mere muligt, at betale ejendomsskatten i kommunens borgerservice.

Hvis din ejendomsskat ikke er tilmeldt PBS på kommunens beregningstidspunkt, vil du modtage betalins- id ca. 7 dage før forfald.

Du kan finde dit indbetalingskort i din digitale postkasse.

Som ejer af en ejendom, har du pligt til selv at sørge for at betale ejendomsskat, også selv om du ikke har modtaget et indbetalingskort.

Lån til betaling af ejendomsskat

Du kan søge om lån til at betale dine ejendomsskatter, hvis du er pensionist og ejer en ejendom, som du bruger til beboelse.

For at få lånet skal du eller din ægtefælle:

  • have fast bopæl her i landet.
  • være fyldt 65 år eller få udbetalt social pension, delpension eller modtage efterløn.

Lånet skal søges i den kommune, hvor ejendommen ligger, og ansøgningen skal fra 1. december 2013 ske digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i Borgerservice eller på Randers Bibliotek. Randers Kommune sikrer lånet ved tinglyst skadesløsbrev eller ejerpantebrev. Skadesløsbrevet skal sammen med eventuelle øvrige tinglyste hæftelser, der er i ejendommen, ligge inden for den senest offentlige vurdering. Beløbet forrentes med en årlig rente, og lånet skal betales tilbage, når ejendommen sælges.

Betaling efter forfaldsdato

Ved betaling efter den sidste rettidige betalingsdag, beregnes der renter pr. påbegyndt måned. Renterne beregnes fra forfaldsdatoen, og indtil betalingen sker.

Hvis der bliver udsendt en rykker, vil der blive pålagt et gebyr på 250 kr.