Mariagervej 495, 8981 Spentrup

Randers Kommune udbyder nu et areal på 900 m2 til salg. Arealet er beliggende på Mariagervej 495, 8981 Spentrup.

Salg af Tromlehuset

Randers Kommune udbyder et areal på 900 m2 til salg. Arealet sælges med bygninger, der dog ikke kan bebos. Grunden sælges som den er og forefindes, og det samme gør sig gældende for bygningerne.
Arealet er beliggende på Mariagervej 495, 8981 Spentrup (Matr. nr. 11n, Hvidsten By, Gassum).

Areal og købesum

Det udbudte har en størrelse på 900 m2. Arealet udbydes med en mindstepris på 100.000 kr. Købesummen skal tillægges moms i henhold til gældende lovgivning. Arealet tildeles højestbydende. Handlen er dog betinget af Randers Byråds godkendelse.

Særligt om anvendelse

Opmærksomheden henledes på, at arealet ikke er byggemodnet. Det er købers egen pligt at orientere sig om de anvendelsesmæssige og bygningsmæssige forhold på den samlede faste ejendom.

Overtagelsesdato

Overtagelsesdato er den 1. i en måned efter Randers Byråds godkendelse af handlen.

Afgivelse af bud

Bindende købstilbud sendes pr. e-mail til udbudgrundsalg@randers.dk senest d. 14. februar 2020. Sælger vil løbende tage stilling til de indkomne bud efter denne dato.

Købstilbud er bindende for tilbudsgiver indtil den 1. maj 2020.

Købstilbud skal afgives på tilbudsformular, som findes i salgsmappen her på siden, og underskrives af køber.

Randers Kommune er ikke ansvarlig for at tilbud når rettidigt frem, ligesom købstilbud afgivet på andet end tilbudsformular, samt tilbud uden underskrift, ikke godtages.

Randers Kommune forbeholder sig ret til at forkaste alle indkomne tilbud, jf. bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme § 6.

Til salg på kommunens hjemmeside efter endt udbudsrunde

Såfremt grunden ikke sælges ved offentlige udbud, sættes arealet til salg på kommunens hjemmeside på https://www.randers.dk. Herefter kan relevant materiale modtages ved henvendelse til kommunen og enhver er berettiget til at afgive købstilbud til kommunen.

Spørgsmål

Spørgsmål kan rettes til Rebekka Kirk Sommer på e-mail Rebekka.Kirk.Sommer@randers.dk eller telefonisk på 8915 1826.

/Publiceret 10.01.2020