Hvad skal i hvilken beholder?

Hjemme hos dig selv skal du sortere dit husholdningsaffald i 4 forskellige typer.

Alle husstande i Randers Kommune skal sortere affaldet. Her kan du se, hvad der skal i de fire rum:

Papir, som kan genbruges:

  • Skrivepapir og kuverter
  • Aviser, reklamer og ugeblade (uden madrester og jord)
  • Andre tryksager
  • Telefonbøger
  • Tyndt karton, f.eks. æsker fra cornflakes (uden indhold) og tomme rør fra toiletruller. 

Følgende kan IKKE genbruges som papir:

  • Mælkekartoner og andet papir med belægning af plastik
  • Beskidt papir (skal i stedet i skraldespanden)
  • Pizzabakker (skal i skraldespanden)
  • Bølgepap og andet pap afleveres på genbrugspladsen eller stilles ud til storskrald
  • Gavepapir (skal i skraldespanden)
  • Brugt køkkenrulle og papirlommetørklæder (skal i kompostbeholderen eller skraldespanden) 

I din beholder til metal, glas og hård plast må du lægge bøtter, bægre, bakker, flasker og dunke af metal, glas og hård plast. Hård plast er plastik, som du kan tromme på.

Husk at du ikke skal skrue låget tilbage på syltetøjsglasset. De to materialer skal sorteres i hver sin fraktion.

Og plastikposer er ikke hård plast. Kan du slå knude på det, så skal det smides i restaffaldet.

Organisk affald er alt det, der har været på en tallerken, affald fra råvarer, mad der er blevet for gammelt og ekskrementer fra mindre kæledyr.

Det kan også være kaffefiltre, eller køkkenrulle brugt i madlavningen.

Restaffaldet er det der er tilbage, når du har sorteret alle de andre ting fra: bleer, fyldte støvsugerposer, mælkekartoner, brugte papir lommetørklæder og smørbakker, og andet affald lavet af sammensatte materialer.

Husk at batterier, spray deodoranten, og den tomme parfumeflaske er farligt affald, og det skal afleveres separat.

Batterier kan du, hvis du har din egen affaldsbeholder, lægge i en klar frysepose og ovenpå din affaldsbeholder. Så tager skraldemanden det med, når han tømmer. Du kan også bestille en miljøkasse, hvor du kan samle alt det farlige affald.

Bor du i lejlighed kan din vicevært hjælpe dig af med det farlige affald.

Og du kan altid aflevere farligt affald på genbrugspladserne.

Står det helt skidt til med sorteringen, tømmer vi ikke beholderen. Du kan læse mere om, hvad du så skal gøre her.

Det handler om vaner - og er du først kommet i gang, så kan du slet ikke lade være.