Familiecentret

Familiecentret er fysisk organiseret i to afdelinger, der begge omfatter både forebyggelse og anbringelse.

Familiecentret er organiseret i en enhed for børn og deres familier, en enhed for dagbehandling og en enhed med familieplejekonsulenter.

I forbindelse med den nye organisering på børn- og familieudførerområdet har medarbejderne fået en række nye redskaber, der er inspireret af, hvordan svenskerne arbejder med området. For eksempel skal barnet og dets familie indgå en kontrakt med kommunen om, hvordan de selv kan være til med løse de problemer, de har.  Med andre ord skal familien nu deltage mere aktivt i at løse deres egne problemer, selvfølgelig med den hjælp og støtte de har brug for.

Familiecentret - Dag

Enheden Familiecentret består af Familie-døgninstitutionen og familieplejekonsulenter på Infanterivej 33 og dagbehandling på Gl. Stationsvej 9.

Hanne Willemoes Knudsen er leder af Familiecentret.

I Familiecentret er vi optaget af, at yde høj faglig kvalitet i samarbejde med familien, for at skabe den bedst mulige indsats. Familien indgår i en dialog og kan på den måde være medbestemmende i forhold til at løse de problemer, de har. Med andre ord deltager familien aktivt i at løse deres egne problemer.

I dette arbejde inddrages familiens netværk og andre relevante aktører i et tværgående samarbejde.

Familie- og individuel behandling, råd, støtte og vejledning

Du og din familie vil tilbydes nye ideer og muligheder ift. netop det, der er jeres største udfordringer.

Dette sker ved hjælp af støttende samtaler i eget hjem eller i Familiecentret, behandlingsforløb og intervention, samt ved deltagelse i samarbejde med for eksempel eget netværk, pædagoger, sundhedspersonale, lærere og familierådgiveren m.fl.. Familiehuset tilbyder også døgnophold til hele familien.

Et forløb i Familiecentret varer i gennemsnit mellem 3 måneder og 1 år og tilrettelægges, så det bedst muligt passer ind i forhold til familiens hverdag, skole og arbejde.

Familiecentret kan bl.a. tilbyde:

  • Individuelle samtaleforløb
  • Forældrekurser
  • Gruppe for børn af psykisk syge
  • Sandplay
  • Theraplay
  • Krise intervention
  • Sorggruppe
  • Familiekonsulent
  • Familiestøtte
  • Dag- og døgnophold
  • Psykolog
  • Supervision
  • Massiv støtte i hjemmet
  • Overvåget og støttet samvær