Madservice og udbragt mad

Mulighed for at få maden bragt hjem. Madservice Kronjylland er Randers Kommunes storkøkken

For at blive godkendt til udbragt mad, skal du som udgangspunkt ikke være i stand til selv at lave den varme mad.

Der er endvidere andre forhold, som kan berettige til udbragt mad f.eks.:

  • Hvis det kniber med at spise varieret
  • Hvis madlavning er en stor byrde og du mister kræfter til andre gøremål
  • Hvis udbragt mad kan forebygge underernæring og livsstilssygdomme f.eks. diabetes
  • Hvis den udbragte mad kan være et supplement til enkelte retter, du selv kan tilberede

Ønsker du at få maden leveret hjemme, skal du kontakte kommunens visitationsafdeling på tlf. 89 15 25 50 eller du kan bede hjemmeplejen om hjælp.

Har du behov for hjælp i forbindelse med anretning eller spisning af måltidet, aftales dette med visitatoren.

Prisen på udbragt mad fastsættes hvert år af Randers Byråd, og prisen for diætmad er den same som almindelig mad.

Du kan se madprisen her. Betaling sker månedsvis bagud ved træk i din pension.

Madservice Kronjylland

Madservice Kronjylland har tradition for at tilbyde et bredt udvalg af de retter vore kunder ønsker.

Maden tilberedes af dygtige, faglærte og motiverede medarbejdere, som har mange års erfaring.

Vi sætter en ære i at lave og levere mad, der smager hjemmelavet - smager af mere.

Derfor bruger vi kun råvarer af høj kvalitet og tilbereder maden efter gamle traditioner tilsat ny viden.

Dette gør maden både sund og velsmagende.