Hjælp om natten

Nattevagter i Randers Kommune

Fra kl. 23.00-07.00 betjenes borgere med behov for hjælp af udekørende nattevagter.

Nattevagterne er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, og social- og sundhedshjælpere. Den brede faglighed er med til at sikre gode muligheder for tværfagligt samarbejde og sparring.

Natdækningen er organiseret i tre enheder, der dækker hver sit område (Nord, Syd og Vest).

I Nord kører nattevagterne fra Plejecenter Rosenvænget, i Vest fra Kollektivhuset og i Syd fra Tirsdalens plejecenter.

Nattevagterne servicerer primært hjemmeboende borgere, men samarbejder også tæt med plejecentrenes nattevagter.

Nødkald og andre opkald vil blive besvaret af de udekørende nattevagter.

Der prioriteres en ensartet og god service, som foreskrevet i kommunens kvalitetsstandarder.

Skal du i kontakt med hjemmeplejen om natten, kan du ringe på nummeret til dit distrikt eller på telefon 89 15 88 33.