Retningslinjer for pressebesøg på skadestedet ved Nordic Waste
Skadestedet ved Nordic Waste er en meget farlig arbejdsplads. Foto: Randers Kommune
Skadestedet ved Nordic Waste er en meget farlig arbejdsplads. Foto: Randers Kommune
Har du som medie, virksomhed organisation eller privatperson fået tilladelse til at bevæge dig ind på den farlige arbejdsplads, som skadestedet ved Nordic Waste er, er det meget vigtigt, at du følger de generelle regler beskrevet her på siden og altid overholder anvisninger fra Randers Kommunes folk, beredskabet og entreprenører på pladsen
Det er vigtigt at understrege, at færden på den farlige arbejdsplads er på eget ansvar. Generelle retningslinjer og anvisninger fra Randers Kommunes folk, beredskabet og entreprenører på pladsen skal altid overholdes.
Randers Kommune forklarer dig tydeligt, om du skal ankomme til Nordic Waste fra syd eller fra nord via Gl. Aarhusvej. Det er vigtigt du overholder dette, da jordskredet har revet Gl. Aarhusvej midt over, der er dermed ikke forbindelse mellem Sdr. Borup og Ødum.
Man skal kunne dokumentere sin aftale overfor beredskabet, der har sat afspærring op et stykke fra skadestedet.
Vi henstiller desuden til, at man ikke overflyver stedet med eksempelvis droner og fly uden en forhåndsaftale. Kommunen og entreprenørerne laver jævnligt overflyvninger for at dokumentere og følge udviklingen. Det er meget vigtigt, at dette arbejde ikke forstyrres.
Spørgsmål om adgang kan rettes til kommunikation@randers.dk