Du kan få kontanthjælp, hvis;
- du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
- den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
- dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.
Kontanthjælpen afhænger også af, om du har formue eller indtægter. Hvis du er gift, påvirker din ægtefælles formue og indtægt, hvor meget du kan modtage i kontanthjælp.
Din første samtale med kommunen
Senest en uge efter, at du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første samtale, hvor jobcentret vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat.
Hvis jobcentret vurderer, at du er i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er du jobparat og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode, er du aktivitetsparat.
Din kontanthjælpssats afhænger af din alder. Den afhænger også af din opholdstid i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) og din tidligere beskæftigelse. Der er fire kontanthjælpssatser: forhøjet sats, grundsats, mindstesats og en sats, hvis du er hjemmeboende.
For at få forhøjet sats eller grundsats skal du som udgangspunkt have boet lovligt her i riget i sammenlagt mindst 9 år inden for de seneste 10 år. Hvis du er indrejst i riget, skal du som udgangspunkt også opfylde et beskæftigelseskrav om 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelses inden for de seneste 10 år.
For at få forhøjet sats skal du enten være fyldt 30 år eller du skal være fyldt 25 år og opfylde et krav om ordinær beskæftigelse her i riget eller i et andet EU-/EØS-land i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelses i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.
Hvis du er under 30 år, kan du få grundsats.
Hvis du bor hjemme hos en eller begge af dine forældre og er under 30 år, får du en sats til hjemmeboende.
Hvis du har formue
Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har formue, som kan dække jeres økonomiske behov. Formue er fx penge og værdier, som let kan omsættes til penge. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 15.100 kr. (2025), for ægtefæller tilsammen op til 30.200 kr. (2025). Kommunen ser også bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til din eller din eventuelle families erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Kommunen ser desuden bort fra en række nærmere bestemte former for formue.
Hvis du – eller din eventuelle ægtefælle – har indtægter, bliver de trukket fra i kontanthjælpen. Indtægter fratrækkes som hovedregel krone for krone.
Hvis du har lønindtægter, ser kommunen dog bort fra en andel af din løn, som ikke bliver trukket fra i din kontanthjælp. Det kaldes for indkomstfradraget.
Kommunen ser ved udmåling af hjælpen endvidere bort fra en række andre nærmere bestemte indtægter. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse mv.
Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat
Sats |
2025 |
|---|---|
| Forhøjet sats | 12.498 |
| Grundsats | 7.205 |
| Mindstesats | 3.972 |
| Hjemmeboende | 8.231 |
Du bliver betragtet som jobparat, når kommunen vurderer, at du er i stand til at påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for 3 måneder.
Hvis kommunen vurderer, at du er jobparat, skal du stå til rådighed for arbejde mv. og aktivt søge job.
Du skal søge job intensivt
Som jobparat skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og du skal være aktivt jobsøgende. Du skal søge seriøst, realistisk og bredt. Du skal kunne dokumentere din jobsøgning, og du skal løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Jobcentret kan stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed.
Senest en uge efter din første henvendelse til kommunen om hjælp indkalder kommunen – jobcentret – dig til den første samtale.
Herefter skal du til 2 yderligere samtaler. Formålet med samtalerne er at hjælpe dig med jobsøgning og med at komme i job.
Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, det er relevant. Du kan også få andre beskæftigelsesrettede tilbud som fx ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.
Opfølgning på din jobsøgning
Jobcentret vil med udgangspunkt i din joblog på Jobnet løbende følge op på, om du søger job tilstrækkeligt seriøst, realistisk og bredt. Er det ikke tilfældet, vil jobcentret stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Du skal til samtale med jobcentret mindst 4 gange inden for 12 måneder.
Sanktion – hvis du ikke deltager
Du skal leve op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager kontanthjælp. Hvis du uden rimelig grund ikke gør det, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din kontanthjælp med 3 gange sanktionssatsen.
Hvis du får en sanktion og derefter på ny uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.
En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt kontanthjælp for de dage, du møder frem.
Beskæftigelsesrettet indsats, når du får kontanthjælp
Hvis du ikke kommer i job, vil du senest efter 6 måneder blive mødt med krav om deltagelse i en beskæftigelsesrettet indsats. Mens du deltager i indsatsen, har du pligt til fortsat at søge arbejde og tage imod arbejde, som jobcenteret formidler til dig.
Det kan fx være beskæftigelsesrettede tilbud, hvor du skal arbejde for din kontanthjælp i en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution. Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, at det er relevant.
Du kan også få andre tilbud, fx ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.
Kommunen kan altid kræve, at du arbejder for din kontanthjælp, bl.a. hvis der opstår tvivl om din rådighed.
Formidling af job og aftaler om jobsøgning
Når det er relevant, skal dit jobcenter formidle konkrete og ordinære job til dig, hvis du selv har svært ved at finde et arbejde. Jobcentret kan også indgå aftaler med dig om jobsøgningen og pålægge dig at søge job.
Du bliver betragtet som aktivitetsparat, når kommunen vurderer, at du ikke kan påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for 3 måneder, fx fordi du har sammensatte eller komplekse problemer af fx faglig, social eller helbredsmæssig karakter.
Du har ret til en koordinerende sagsbehandler
Hvis du er under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, og jobcentret vurderer, at du er aktivitetsparat, har du ret til straks at få en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at du får en indsats, der er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.
Tidlig og helhedsorienteret indsats, hvis du har komplekse problemer
Hvis du er aktivitetsparat, vil kommunen hurtigst muligt og senest efter 6 måneder sørge for, at du får en helhedsorienteret indsats. Indsatsen skal afspejle dine individuelle behov og sikre, at du får en jobrettet indsats og hjælp.
Indsats rettet mod arbejde
Kommunens indsats er rettet mod at bringe dig tættere på et arbejde og vil så vidt muligt foregå på en almindelig arbejdsplads. Indsatsen skal samtidig tage hånd om dine forskellige udfordringer fx sociale eller sundhedsmæssige problemer.
Hvis du undervejs får brug for støtte til at sikre, at du kan gennemføre de aktiviteter, der er aftalt, kan kommunen bevilge dig en mentor.
Tæt opfølgning på din indsats
Hvis du er vurderet aktivitetsparat, skal jobcentret løbende følge tæt op på den indsats og hjælp, du får. Opfølgningen har fokus på, om du udvikler dig hen imod et job. Opfølgningen skal sikre, at indsatsen løbende bliver tilpasset dine fremskridt. Jobcentret afholder samtaler med dig mindst 4 gange inden for 12 måneder.
Du kan få en mentor
Hvis det på grund af personlige forhold i en periode ikke er muligt for dig at deltage i tilbud mv., har kommunen mulighed for at give mentorstøtte i den periode. Mentoren skal hjælpe dig med at få stabiliseret dit liv så meget, at du med tiden kan deltage i aktive tilbud.
Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på højest 6 måneder. Hvis du efter 6 måneder fortsat ikke kan deltage i aktive tilbud, har kommunen mulighed for at give dig et nyt tilbud om mentorstøtte.
Mentoren kan blive ved med at følge dig – også den dag du får ordinært arbejde.
Har du været indlagt med psykisk lidelse?
Hvis du er aktivitetsparat, og du har været indlagt med en psykisk lidelse, har du ret til at få tilknyttet en mentor. Mentoren skal fungere som en udskrivningskoordinator, der skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde.
Kommunen skal tilknytte mentoren, så snart dit udskrivningsforløb begynder. Du har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.
Sanktion – hvis du ikke deltager
Hvis du uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager kontanthjælp, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din kontanthjælp med 3 gange sanktionssatsen. Kommunen skal forud for en sanktion tage højde for, at du på grund af sammensatte problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dig. Derfor skal din kommune altid forsøge at få personlig kontakt til dig, inden de kan give dig en sanktion.
Inden kommunen giver dig en sanktion, skal kommunen vurdere, om der i dit tilfælde er omstændigheder, fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, der kan begrunde, at du ikke skal leve op til kravene og derfor ikke skal have en sanktion.
Hvis du får en sanktion og derefter på ny uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.
En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt kontanthjælp for de dage, du møder frem.
Hvis du er på barsel, skal jobcentret indenfor de sidste 3 måneder af din barsel tilbyde en vejledningssamtale. Det hjælper dig med at holde fokus på at få et arbejde, når din barsel er slut.
Din sagsbehandler har ansvaret for vejledningen.
Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, tilbud mv., kan du klage over afgørelsen. Du skal klage til kommunen.
Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået 4 uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået 4 uger, fra klagen er modtaget.
Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.